Isefjordsbilletten

Isefjordsbilletten

Retur færgebillet Rørvig-Hundested for gående + entre til Sandskulptur Festivalen Kun 160 kr. Normalpris 211 kr. Spar 51 kr. 

Børn 75 kr. Normalpris;  103 kr. Spar 28 kr. 

Billetten kan kun købes ved færgens billetsalg i Rørvig.
Find info her: hundested-roervig.dk/oplevelser

Velkommen  til årets udstilling

Fra 23. maj til 19. oktober fylder Hundested Sandskulptur Park endnu engang havnen i Hundested med smukke sandkunstværker formet af kunstnere fra hele verden. Mere end 750.000 gæster har gennem årene sat deres fodaftryk i sandet omkring festivalens forunderlige skulpturer, og i år venter endnu et fantastisk program med kunst og underholdning for store og små.

2025: Showtime

Hundested Sandskulptur Park med temaet “Showtime – Alt kan ske” er en spektakulær kunstnerisk oplevelse, hvor gyldent sand bliver forvandlet til imponerende og detaljerede skulpturer af internationale kunstnere. Temaet “Showtime” inviterer til en rejse ind i underholdningens verden, hvor alt fra teater, cirkus, film og musik til magi og illusioner bliver fortolket i sand.

Festivalens atmosfære emmer af kreativitet og fantasi, og hver skulptur fortæller sin egen unikke historie om magiske øjeblikke fra underholdnings verden. Gæster kan forvente at se fantastiske fortolkninger af ikoniske figurer, episke øjeblikke fra berømte forestillinger og overraskende detaljer, og mon der ikke bliver plads til et godt grin.

 

Hundested Havn

På havnen i Hundested er der liv året rundt og oplevelser
for både store og små. I det rå autentiske havnemiljø
ligger restauranterne dør om dør, og langs kajen byder
gallerier og kunstværksteder på alt fra glaskunst og
eksklusive smykker til malerier og andre unikke
kunstværker.