Smugkik
Smugkig - oplev magiske dage i Hundested Sandskulpturpark inden åbningen!
Vi nærmer os finalen! Det er de sidste fire dage, hvor du kan opleve den helt særlige stemning i Hundested Sandskulpturpark mens kunstnerne arbejder. Nogle af de imponerende sandskulpturer står allerede færdige, mens andre stadig er i fuld proces – og det hele sker lige foran dig.
Fra den 14. til 17. maj kan du opleve de dygtige sandskulptører arbejde live med årets tema: MIDDELALDEREN. Se hvordan enorme sandskulpturer langsomt vokser frem og forvandles til riddere, slotte, drager og fortællinger fra en svunden tid.
Det er en helt særlig oplevelse at komme tæt på kunstnernes kreative proces og følge detaljerne tage form direkte i sandet. Festivalen byder på fascinerende kunst, hyggelig stemning og oplevelser for både børn og voksne.
Det er en unik chance for at opleve kunsten både i proces og som færdigt værk – og få en fornemmelse af hele den kreative rejse. Så tag en ven, familien eller naboen under armen og kom ud og oplev noget, der kun sker én gang om året.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Det sker i løbet af de fire dage:
- Du kan se kunstnerne arbejde live – og stille spørgsmål undervejs, hvis du har lyst
- Der er sjove aktiviteter og små workshops for børn og voksne
- Caféen har åbent, så du kan tage en kaffe eller is med rundt i parken
- Masser af inspiration og wow-oplevelser